Til alle, der ønsker at gøre en forskel (5. jun. '11)
Af Lars Muhl
Gå ind på www.meat.org og se filmen Glas Walls.
Vi har et problem. Ikke blot et mindre problem, der kan ændres ved at trykke på en knap. Problemet er så stort, og har så omfattende konsekvenser for mennesker, dyrs, miljøets og klodens sundhedstilstand, at vi uanset om vi vil det eller ej, på et tidspunkt (meget snart) bliver nødt til at forholde os til det.
Problemet hedder DET INDUSTRIELLE LANDBRUG, FJERKRÆAVL og FISKERI.
Inden du læser videre skal du vide, at jeg ikke ønsker at fordømme nogen, eller at skabe unødig frygt. Jeg er fuldstændig klar over problemets kompleksitet, både for de som opdrætter dyr som fødevarer, og alle dem, som spiser disse fødevarer. Men jeg føler, at der er af største vigtighed at stoppe op og tænker om – NU. Læs længere nede hvilke omkostninger det får, hvis vi fortsætter den blinde kurs.
Her er tale om en forretning, der først og fremmest er uetisk, men også, på alle måder, urentabel. Dvs at den ikke bidrager med noget positivt. I skrivende stund er det industrielle landbrug en kæmpe underskudsforretning, der ikke kan løbe rundt uden tilskud.
I Danmark findes ca. 14.000 landmænd, der tilsammen skylder 250 milliarder kroner væk. Sådan er billedet i hele den vestlige verden. Gælden forsvinder ikke, men vokser sig blot større og større. Til den regning, som står og venter os alle sammen, skal tillægges en regning for miljøsvineriet, som ingen aner hvad vil beløbe sig til.
Problemet er IKKE landbrugets alene, men vores alle sammens. Det er vores vaner og tankegang som forbrugere, der står for skud. For uden efterspørgslen efter billige madvarer, ville der ikke være basis for at drive en sådan underskudsforretning.
Se filmen -HVIS SLAGTERIERNE HAVDE VÆGGE AF GLAS, VILLE VI ALLE VÆRE VEGETARER- på meat.org, hvor den forhenværende beatle Paul McCartney fortæller om de rædsler, der foregår bag lukkede døre.
Læs derefter bogen -OM AT SPISE DYR- af Jonathan Safran Foer, hvori du bl.a. kan læse:
– Det industrielle landbrugs animalske produktion bidrager med 40% mere til den globale opvarmning end alle transportmidler i verden tilsammen. Det er en af de vigtigste grunde til klimaforandringerne.
– Det industrielle landbrug er mere end en praksis. Det er en måde at tænke på: industrifarmerne kan reducere produktionsudgifterne til et absolut minimum, hvilket de gør ved systematisk at ignorere eller at lade andre betale for omkostningerne til afhjælpning af miljøødelæggelse, forringet forbrugersundhed og dyrenes lidelse.
– Sagt mere firkantet kan en person, der spiser kød fra det industrielle landbrug, ikke kalde sig miljøforkæmper eller miljøbevidst, uden at ordet -miljøbeskyttelse- mister ethvert betydningsindhold.
Medmindre man anser dyr for at være forbrugsting, man kan behandle som man vil, og lukker øjnene for at en gris fx er klogere end en hund og har kognitive færdigheder som et tre-års barn, er man nødt til at forholde sig til problemet. Der er tale om, at vi må træffe et valg, der gør op med vore vores fastlåste tankegang og vaner. Kun derved kan vi forandre forholdene.
Alt dette vedrører de store industrier, der har med grise, køer, kyllinger og fisk at gøre.
99% af det samlede kødforbrug kommer fra industrialiseret landbrug.
Næsten 1/3 af vores klodes landarealer bliver brugt til landbrugets husdyrhold.
Fremstillingen af kød til én (1) kødspiser, bruger ligeså megen energi som der skal til for at fremstille mad til 70 vegetarer.
Når det fremføres, at dyrene i Danmark har det bedre end andre steder, bortforklarer dette ikke, at levende væsener i Danmark holdes indespærede på alt for små arealer og under kunstige og uværdige omstændigheder.
Og vær klar over, at den pris, vi kommer til at betale i nær fremtid, ikke alene handler om økonomi, miljø og dyre velfærd, men også om menneskets sundhed. De mange influenza-typer, som vi allerede har stiftet bekendtskab med, og som er en direkte følge af den måde, vi behandler dyrene på, vil opstå i nye, dødelige og ikke behandlingsmulige influenzaer, såfremt vi ikke gør noget ved problemet nu.
De fysiske, psykiske og åndelige omkostninger ved at spise kød fra dyr, der har gennemlevet holocaust-lignende forhold, beskrives meget sjældent. Men det døde dyrs celler og dele af dets æteriske væsen, der er fyldt med frygt og smerte, følger med, når du spiser et sådant dødt dyr: Du er hvad du spiser! Alt, hvad vi billiger, alt, hvad vi gør, alt, hvad vi er en del af, præger vores samfund, vores måde at tænke på, og vores psykiske velbefindende. Når man spiser indrustrielt opdrættet og slagtet kød, forhærdes hele vort æteriske legeme, og vores fineste sanser sander til, hjertet lukkes og vi kommer aldrig i kontakt med vort inderste.
En alsidig vegetarisk kost kan tilrådes i alle faser i ens liv, herunder i barndommen og teenageårene og også under graviditet og amning. Vegetarisk kost kan også anbefales til professionelle sportsfolk.
Vegetarisk kost byder på flere ernæringsmæssige fordele, her under lavere niveauer af mættede fedtsyrer, kolesterol og animalsk protein og højere niveau af fiber, magnesium, kalium, folat, antioxidanter som vitamin C og vitamin E, samt beta-caroten, flavonoider og andre fysokemikalier.
Kan du ikke undvære kød, så forlang at kunne købe noget, der i det mindste er fremstillet dyreetisk og miljøbevidst, og halver dit sædvanlige indtag.